I mangel af præcision i overenskomsten, skyldes den konventionelle fratrædelsesgodtgørelse VRP?
To ansatte, der udøver funktionerne som salgsrepræsentant, var blevet afskediget af økonomiske årsager som led i en jobbeskyttelsesplan (PSE). De havde anlagt sag ved arbejdsretten for at anfægte gyldigheden af deres afskedigelse og opnå betaling af forskellige beløb, især som yderligere kontraktmæssig fratrædelsesgodtgørelse.
Den yderligere konventionelle fratrædelsesgodtgørelse var den, der var fastsat i overenskomsten for annoncering og lignende. På trods af deres status som sælgere følte medarbejderne, at de nød godt af bestemmelserne i denne overenskomst, der gælder for den virksomhed, de arbejdede for.
Men de første dommere havde estimeret:
på den ene side, at VRP-overenskomsten er bindende for ansættelseskontrakter indgået mellem arbejdsgivere og salgsrepræsentanter, bortset fra gunstigere kontraktbestemmelser, der udtrykkeligt gælder for salgsrepræsentanter; på den anden side, at den kollektive overenskomst for annoncering ikke giver mulighed for, at den finder anvendelse på repræsentanter, der har status som salgsrepræsentant.
Dommerne havde derfor vurderet, at det var VRP's overenskomst, der gjaldt for ansættelsesforholdet.
De havde derfor fyret medarbejderne ...
