I en arbejdsret præget af den voksende betydning af den kontraktmæssige standard og mangedoblingen af undtagelige eller supplerende lovbestemmelser fremstår reglerne "som er af offentlig orden" som de sidste grænser for arbejdsmarkedets parters forhandlingsfrihed ( C. trav., Art. L. 2251-1). Dem, der kræver, at arbejdsgiveren "sikrer arbejdstagernes sikkerhed og beskytter den fysiske og mentale sundhed" (Labor C., art. L. 4121-1 f.), Ved at bidrage til effektiviteten af sidstnævnte den grundlæggende ret til sundhed (Præambel til forfatningen fra 1946, afsnit 11; Charter om grundlæggende rettigheder for EU, art. 31, § 1), er bestemt en del af den. Ingen kollektiv overenskomst, endog forhandlet med medarbejderrepræsentanter, kan derfor fritage arbejdsgiveren for at gennemføre visse risikoforebyggende foranstaltninger.
I dette tilfælde blev der den 4. juni 2000 indgået en ændring af en rammeaftale af 16. maj 2016 om tilrettelæggelse og nedsættelse af arbejdstiden inden for medicinsk transport. En fagforeningsorganisation, der deltog i forhandlingerne uden undertegnelse af dette ændringsforslag havde beslaglagt tribunal de grande instansen med en anmodning om annullation af nogle af dens bestemmelser, især dem, der vedrører ...
